Bog - Objektiv sensibilitet

Torben Sangilds bog Objektiv sensibilitet udkom i 2010 på forlaget Multivers. Det er en akademisk bog, der bygger på Torben Sangilds ph.d-afhandling af samme navn fra 2004, men den er gennemrevideret og der er føjet nye kapitler til og trukket andre fra.

Objektiv sensibilitet

Kan objekter udtrykke følelser?
Ja, de kan slet ikke lade være. Eller rettere: Vi kan ikke lade være med at lade dem udtrykke sig. Det gælder i særlig grad kunstværker. Og selv om det er os, der opfatter dem som udtryksfulde, er det værkernes udtryk, der er afgørende; ­ikke kunstnerens sindstilstand eller dine subjektive projektioner. Hvis Torben Sangild har ret, bør det få konsekvenser for vores måde at omtale kunst og musik på.
I bogen Objektiv sensibilitet behandles spørgsmål som:

  • Kan en kop kaffe være sørgelig?
  • Er vores nervesystem et måleapparat?
  • Hvordan kan et kunstværk og et stykke musik selv være udtryksfulde?
  • Hvorfor er det ikke subjektivt, hvad kunsten udtrykker?
  • Hvad sker der, når alle objekter, også en tissekumme, kan betragtes som kunst?
  • Hvad sker der, når den elektroniske musik gør den menneskelige stemme til et lydobjekt?
  • Hvad sker der, når man gentager et billede af et trafikuheld igen og igen?
  • Hvad vil det sige at erfare kunsten?
  • Hvad er det for noget med kunstens autonomi?

Om bogen

Følelser og objektivitet lyder umiddelbart som modsætninger, men Torben Sangild argumenterer for, at de krydses i kunsten. Gennem analyser af billedkunst og elektronisk musik fra det 20. århundrede, viser han, hvordan man kan tale om, at følelsesudtryk ikke primært er subjektive, men udgår fra det æstetiske objekt. Med afsæt i en overraskende og utraditionel læsning af Theodor W. Adornos æstetik, udfolder han en række filosofiske refleksioner over udtryk, erfaring og autonomi, der er relevante i dag.
Fra og med Marcel Duchamps readymades introduceres en objektbaseret kunst, hvis dønninger stadig er aktuelle i samtidskunsten 90 år senere. Den elektroniske musik arbejder med lydobjekter, der kan sættes sammen og formes direkte. Begge disse traditioner demonstrerer indirekte, hvordan udtryk ikke er noget, der krænges ud af en kunstnersjæl, og heller ikke er en subjektiv projektion fra en beskuer eller lytter, men at det er et objektivt erfaringspotentiale.
Undervejs zoomes der ind på værker af bl.a. Marcel Duchamp, Man Ray, Meret Oppenheim, Robert Rauschenberg, Andy Warhol, Karlheinz Stockhausen, Herbert Eimert, Luigi Nono, Steve Reich, Jenny Holzer, Gordon Matta-Clark og John Klima. Det hele ender med sneglens følehorn, der viser, hvad sensibilitet er: Sansning, følelse og erkendelse vævet sammen i et organ. Sådan er også vores sanseapparat, nervesystem og hjerne tæt forbundne.

Senest ændretLørdag, 18 april 2015 16:51